Individuel terapi

Individuel terapi i Middelfart

Jeg tilbyder terapeutiske samtaler til alle, der befinder sig i en fastlåst situation. Jeg er psyko- og familieterapeut med mange års erfaring inden for terapi, rådgivning og behandling. Jeg er oprindeligt uddannet socialpædagog og har i 30 år arbejdet med unge, voksne og familier i svære livssituationer.

Behovet for terapi
Behovet for terapi kan både opstå i forbindelse med ydre begivenheder såsom krise, skilsmisse, jobskifte, stress m.m. eller indre oplevelser som lavt selvværd, usikkerhed, ængstelse og tristhed, der bevirker, at det er vanskeligt for dig at leve et meningsfyldt liv.

Terapi er en samtale med en professionel, der kan lytte og måske stille spørgsmål til din vanskelige situation, så du kan komme frem til en ny forståelse af det, der sker, eller kan forlige dig med din situation og finde nye måder at forholde dig til din situation på. Andre gange er der behov for mere konkrete forandringer og løsningsfokuserede handlinger.

Lavt selvværd?
Dit selvværd spænder i perioder ben for dig. Du føler måske, at du ikke slår til – og er tynget af mindreværd, skam eller skyld.  Du er utilfreds, ked af det eller deprimeret, men ved ikke helt hvorfor. Måske har du svært ved at mærke dine egne grænser, og stole og holde fast i dine ønsker og behov. De fleste mennesker oplever i perioder, at livet giver udfordringer.

Måske har du brug for en fortrolig samtalepartner, der kan hjælpe til, at du kan finde dine ressourcer og handle på dine muligheder.

Stress
Stress er en tilstand, alle mennesker kan opleve. Opgaver kan bliver uoverskuelige, og du mærker ikke at have ressourcer til at være i stand til at løse opgaver.

Dine relationer (arbejdsmæssigt og/eller privat) påvirkes. Stress viser sig hos mange mennesker som fysiske symptomer, hvor nogle oplever trykken for brystet, svimmelhed, hukommelsessvigt, søvnforstyrrelser m.v.  Følelsesmæssigt kan du opleve, at du har lettere til tårer, er mere ked af det, hurtigere bliver irritabel m.m.

Min tilgang er at hjælpe med afklaring omkring at skabe mere balance i hele dit liv og støtte dig i dine beslutninger.

Angst
Belastes du af angst eller følelser af ængstelighed? Angst er noget, der kan ramme alle. Flere oplever angst i forbindelse med stress.

Symptomerne kan være: Indre uro, fysiske smerter, vejrtrækningsbesvær/åndenød, hjertebanken, svimmelhed, rysten samt utilpashed, når du er skal være sammen med andre. Vi er alle forskellige, og derfor kræver det altid en individuel behandling.

Book en tid til terapi i dag

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om mine ydelser inden for individuel terapi, parterapi og individuel supervision i Middelfart. Klik på nedenstående link for at booke en tid til konsultation hos mig.